Retssag, voldgift og inkasso

Hvis der er en igangværende retssag vedrørende sagen, kan Håndværkets Ankenævn kun behandle klagen, hvis retten hæver sagen og sender den til Håndværkets Ankenævn. Det kan ske ved, at forbrugeren beder retten om, at sagen skal behandles i Håndværkets Ankenævn. Så tager retten stilling til, om retssagen skal hæves. Det vil den altid blive, medmindre det er åbenbart, at forbrugeren ikke kan få medhold, eller at sagen er uegnet til behandling i
Håndværkets Ankenævn.

Hvis en sag er rejst ved voldgift eller andet særligt forum, og forbrugeren ønsker den indbragt for Håndværkets Ankenævn, skal sagen udsættes, indtil den er behandlet af Håndværkets Ankenævn.

Så længe sagen verserer for Håndværkets Ankenævn, kan din virksomhed ikke anlægge sag ved domstolene eller voldgiftsret om de spørgsmål, som sagen omfatter, ligesom din virksomhed ikke kan køre inkasso.

Håndværkets Ankenævn kan ikke behandle sager, der er afgjort ved endelig dom, gyldig bindende voldgift eller ved retsforlig. En voldgiftskendelse er kun bindende, hvis forbrugeren inden voldgiftssagen er blevet orienteret om muligheden for ankenævnsbehandling.

Håndværkets Ankenævn

Islands Brygge 26
2300 København S

Tlf.​

7020 2537 (Kl. 13-15)

Fax

​7020 2567

E-mail: ​