2. Virksomhedens svar

Din virksomheds bemærkninger til sagen:
Din virksomhed modtager en kopi af det klageskema og de bilag forbrugeren har indsendt. Samtidig vedlægger vi en kopi af sekretariatets brev til forbrugeren, hvor sagens klagepunkter bekræftes.

Din virksomhed har 4 uger til at svare, og vi beder om kommentar til alle klagepunkter.

Da begge parter er med til at oplyse sagen, er det er vigtigt, at din virksomhed husker at svare i sagen og at vedlægge kopi af eventuelle relevante bilag, som forbrugeren ikke har indsendt. Hvis din virksomheden kan anerkende et eller flere af forbrugerens konkrete klagepunkter og dermed giver forbrugeren ret i disse, er det vigtigt, at dette fremgår tydeligt af virksomhedens først svar. Det kan nemlig have betydning for fordelingen af sagens omkostninger. Se her.
 
Organisationen kan mægle i sagen:
Er din virksomhed tilknyttet Håndværkets Ankenævn dvs. tilsluttet en af de stiftende organisationer, Danske Anlægsgartnere, Dansk Håndværk, Danske Malermestre, Arbejdsgiverne eller Kristelig Arbejdsgiverforening, får organisationen også en kopi af klagen med henblik på, at organisationen har mulighed for at kontakte din virksomhed og forbrugeren for at forsøge at hjælpe til løsning af sagen. Det forudsætter, at din virksomhed er indforstået med det, hvilket organisationen vil spørge om. Organisationens eventuelle løsningsforslag er ikke bindende.
 
Eventuelle spørgsmål:
Spørgsmål i forbindelse med besvarelse af klagen, kan rettes til sekretariatet på hverdage mellem 13 og 15 på telefon: 7020 2537 eller på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .